Gråt i gråt
er udsigten herfra 5. etage over Oslofjorden idag - men meget smukke grå farver. Tåge gør nu noget ved farveoplevelsen - nogle farver bliver meget stærkere og andre dæmpes ned. Gad vide om der er en fysisk forklaring på dette fænomen? (sikkert noget med lys, reflektion og vanddråber). Ja godt gættet - nu er hun i Norge igen. Jeg havde ellers lige vænnet mig til kun at arbejde i DK - men så var der lige.....

Nå, det er nu meget koseligt at møde mine norske kolleger og få diskuteret nogle af de ting, der ikke lige er plads til på telefon- og videokonferencerne.

Men strikketøjet er der sørme farver på. Sokker i de kraftigste turkise, lime, blå, grønne farver - bestillinger fra min niece Freja - familiens nyeste teenager.

Og da der jo endnu er 3 måneder til jul, må hun hellere få dem med det samme.

Ellers tælles der stille og roligt ned til en strikkeweekend (webstrikfestivallen). Jeg har travlt med at sortere i lageret og finde frem til en bytte/salgskurv. Jeg skal jo have plads til noget nyt - og flere af mine håndspundne garner skal sælges denne gang.

Sokke- og øvrige strikkebilleder må komme i et senere afsnit

Så er jeg igen den mest korthårede...og det er jeg bare glad for. Det er jo en titel, som jeg ikke gerne giver fra mig.

Hanne har nu mulighed for at have den fineste hanekam - Beckham gå hjem og læg dig. Hvad mener I? Han kan slet ikke hamle op - han har ikke engang en ordentlig baggrund på billedet, som Hanne.

Til strik-in i Birthes butik Garngalleriet hygges der jo meget, og Hanne er en af de få, der har fast plads (yndlingsplads) - nemlig altid ved Noro-garnet. Denne gang har hun sat sig ved alle mine favoritfarver.


Uha det kan være et dyrt sted at sidde.

Prinsesse for en dag...

kan man vist godt kalde hende - er hun ikke dejlig.

Vi havde en pragtfuld søndag i sidste uge. Vi gennemgik kritisk hele min garderobe - og der var sørme den gallakjole min mor syede til mig til min søsters konfirmation i 1984. Den skulle selvfølgelig prøves. Det skal dog siges, at jeg var 15 kg tungere end Lin er nu, så vi måtte lige lave et par læg i nederdelen.

Men I skulle have set den stolte far. Det var ubetaleligt. En ting er sikkert - der går en ung mand rundt et sted, og ikke ved, hvad der rammer ham en dag. Han må blive smask-forelsket - tror I ikke?

Jeg synes ellers ikke, at jeg får strikket ret meget, men da det hele blev hevet ud af skabet, så det alligevel ud af lidt. (På billedet kan I ikke se alle de trøjer, der ligger til håndvask, sokkerne og så lige sjalerne og tørklæderne - for det ville være alt for overvældende at have på samme billede.

Det er de sidste 3 års produktion til mig selv - Det min mor/søster og Lin er stukket af med, har jeg ikke adgang til at tage billeder af.

I skulle prøve det. Hold da op, hvor bliver man glad, når man sådan ser det hele - for man føler sig så rig og produktiv.

En aften i inspirationens tegn...
anderledes kan man vist ikke betegne det. Sammen med Jette tilbragte jeg en dejlig torsdag aften på Vrå bibliotek, hvor Marianne Isager holdt foredrag. Foredraget var både en rejse gennem hendes strikkeliv, afsluttende med en præsentation af de 12 modeller, som bliver grundstammen i hendes nye Japan-bog - der udkommer medio november.

Og jeg kan godt fortælle, at jeg står der på udgivelsesdagen. Ikke fordi jeg tror jeg kunne finde på at lave nogen af modellerne direkte - men fordi der er så mange gode ideer - og der blev lovet små historier iblandt også. Det vil jeg virkelig glæde mig til

Efterfølgende var der evalueringskaffe med flødeboller hos Jette. Det blev til en lang snak om, hvorfor vi to var de yngste til arrangementet - altså jeg mener, godt nok er vi da unge (første halvdel af 40'erne) men de fleste deltagere kunne være mødre til os eller ældre... Er der da ingen unge eller yngre strikkere?? - nej de befinder sig nok mest i cyberspace og får deres inspiration der.

Desværre har jeg ingen billeder fra arrangementet - der var simpelthen ikke mulighed for at komme til at tage nogen.

Marianne gav under foredraget en del tips til at lege med inspiration og billeder, så hun skal jeg igang med at klippe skabeloner ud - og så ud og finde sjove billeder og farvesammensætninger at lege med.

Hvad sker der ud i blogverdenen?

Ja nu læser jeg oftest blogs af folk, jeg kender, eller i det mindste kender i Cyberspace. Man behøver jo ikke at have mødt hinanden for at skrive sammen :-)

Jeg fik en henvisning til blogmagasinet, hvor der podcastes om forskellige blogs og blog-typer. Hold da op en stor verden, og sikke nogle spændende "udsendelser".

Klik ind og lyt - jeg kan anbefale nr 7 for de strikkeinteresserede, men også nr 6 om forfatterblogs og nr 8 om madblogs. Jeg må vist hellere checke af, om der også er nogle derude omkring andre emner i min interessesfære

Vidunderlig weekend...

er alt for svag en betegnelse for det, jeg har oplevet. Tænk jer at være i et lille sommerhus ikke langt fra Limfjorden - med flot udsigt - og så have 3 dejlige veninder og masser af garn og strikketøj med sig. Skøøøønt

Sommerhusejerens svigerdatter bød mig velkommen med dette...

Jeg kendte ikke historien, men blev meget overrasket og kunne næsten ikke sige goddag for bare grin.

Historien kan I sikkert læse om andre steder.

Også Jette og Hanne deltog. Vi kunne være blevet i en uge mindst, med alt det mad, frugt, chokoladekage, fyldte chokolader, slik og luksusprodukterne fra Thise Mejeri. Men pyyyhhh, jeg ville blive 5 kg tungere inden jeg fik set mig om.

Tak for en dejlig, dejlig weekend piger - jeg glæder mig allerede til næste sensommer :-)

Ja hvorfor ikke...

en kreativ datter - ikke. Optrævlede sokker kan da bruges til andet end strik - men jeg ved ikke, hvordan det vil holde i længden.

Jeg var i fredags hos Markno på sokkegarns-shopping og faldt bl.a. for en lækker sokkebomuld, som jeg straks kunne se en bluse i. Men skæbnen ville, at der kun var 2 ngl tilbage - og jeg skal bruge 2½. Marianne var så sød at give mig prøvestrømpen med, så der var de ekstra 50 g, så det skulle kunne lykkes med modellen, jeg havde tænkt på.

Men det opkrævlede fed blev pludselig snuppet og anvendt til tørklæde istedet - fixt - men sikkert svært at holde uden at rode rundt.

Men det er også ligegyldigt nu - for nu er garnet vasket og lagt til tørre.

Men dejlig er hun nu - ungen :-)

September - tid til eftertanker.
September er af en eller anden uforklarlig grund altid en statusmåned for mig. Ikke fordi jeg bliver trist, men der er altid behov for lige at tænke over den tid som er gået og den som kommer.

September er en måned, hvor lyset stadig er her, men mørkets sæson også melder sig i form af falmede farver og mørke pløjemarker.

September er måneden, hvor man endelig erkender, at det altså ER rigtigt at sommerferien er overstået.

September måned er måneden, hvor jeg stadig har lyst at strikke små lette sommerbluser, men ved, at det er tid til uld igen.

September er studiestart på mange læreranstalter og sjovt nok der, hvor jeg så også får lyst at kaste mig over en ny vinkel på livet eller faget.

September er også der, hvor det er tid at hente dagslys lamperne frem, så forebyggelsen mod vinterens tungsind kan startes.

Velkommen, september.