3. oktober 2008

Hov - hvad skete der lige her?

eller måske er denne titel bedre: "Den perfekte slankekur"?

For et par uger siden hoppede jeg på vægten efter at flere havde sagt, at jeg havde tabt mig. Det troede jeg nu ikke på, for jeg kunne ikke føle noget. Men vupti - 7 kg var væk siden foråret. Jeg vejer mig meget sjældent, for jeg bliver altid ked af det, og det har jeg ikke brug for.

Flere spurgte, hvad jeg dog havde gjort - og jeg ved det helt ærligt ikke... Jo det eneste anderledes er, at jeg faktisk har spist masser af flødeis denne sommer. Det må da være den perfekte kur??

Nu er der røget et par stykker til på de sidste par uger og jeg ved ikke, hvor de er blevet af, men jeg kan ikke holde bukserne oppe længere. Luksus problem

Personligt: jo jeg tror egentlig det er psykisk det hele. Jeg har altid været ked af overvægten, men jeg er blevet udfordret på så mange andre fronter den sidste tid, og i foråret sad jeg med Kim en fortrolig aften og snakkede. Kim spurgte "Er det overhovedet vigtigt i forhold til de øvrige ting, du slås med?" og jeg måtte tænke mig grundigt om. "Nej, det er ikke vigtigt" var så svaret. "Så lad være med at tænke mere over det", sagde han. Det har jeg så gjort - ikke lagt bånd på mig selv, gjort hvad jeg gerne ville, hvornår jeg gerne ville og havde energien.

Måske var dette løsningen? - at man fokuserer på det, der VIRKELIG er vigtigt, og ikke på, hvad tøjstørrelsen siger.

2 kommentarer:

Jane sagde ...

Tillykke med vægttabet. Selv har jeg for længst taget batterierne ud af min vægt for jeg blir nemlig også så frygteligt ked af det. Desværre har jeg aldrig oplevet at vægten helt af sig selv går nedad, her går den kun opad:-(
Dejligt at høre at det alligevel kan lade sig gøre

Unknown sagde ...

Det er da bare cool. Håber at de vigtige ting, der betød at du opdagede at det med vægten er sekundært, også går i den rigtige retning?

/Tris