kan man vist godt kalde hende - er hun ikke dejlig.
Vi havde en pragtfuld søndag i sidste uge. Vi gennemgik kritisk hele min garderobe - og der var sørme den gallakjole min mor syede til mig til min søsters konfirmation i 1984. Den skulle selvfølgelig prøves. Det skal dog siges, at jeg var 15 kg tungere end Lin er nu, så vi måtte lige lave et par læg i nederdelen.
Men I skulle have set den stolte far. Det var ubetaleligt. En ting er sikkert - der går en ung mand rundt et sted, og ikke ved, hvad der rammer ham en dag. Han må blive smask-forelsket - tror I ikke?
Jeg synes ellers ikke, at jeg får strikket ret meget, men da det hele blev hevet ud af skabet, så det alligevel ud af lidt. (På billedet kan I ikke se alle de trøjer, der ligger til håndvask, sokkerne og så lige sjalerne og tørklæderne - for det ville være alt for overvældende at have på samme billede.
Det er de sidste 3 års produktion til mig selv - Det min mor/søster og Lin er stukket af med, har jeg ikke adgang til at tage billeder af.
I skulle prøve det. Hold da op, hvor bliver man glad, når man sådan ser det hele - for man føler sig så rig og produktiv.
2 kommentarer:
Smuk er ordet. Helt sikkert.
Moderen var vel også stolt ;-)
Ja - moderen var pavestolt :-)
Send en kommentar