8. november 2007

Bare en sandwich og et stykke frugt...

var den besked, jeg gav tjeneren på Hotel Hesselet i aftes, og se så lige her - er det også sådan I tolker den besked?

Det sætter ihvertfald store forventninger til, hvad Kim kommer med, når jeg bare beder om en ostemad.

Jeg har været på ITCM Update kursus i Nyborg på Hotel Hesselet de sidste to dage. En opdatering af min IT Contract Manager uddannelse, som jeg tog for 5 år siden. Det er godt at blive holdt ajour med lovgivningen inden for dette område - og yderst interessant at høre Hanne Bender og Peter Lind Nielsen fortælle. De kan virkelig levere varen.

Turen gik også forbi Ulla i aftes og Hanne idag. Man skal jo udnytte at man kommer forbi (sådan næsten - ihvertfald inden for 35 km ....). Tak for kaffe til jer begge

I morgen går turen til Haderslev med Lin og dernæst til Tranholmhus til spindetræf - det skal nok blive godt, selvom det lige nu virker meget uoverskueligt at skulle udenfor hjemmet, men jeg er vist bare træt

2 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Endnu mere imponerende på billedet end fortalt. Bon Appetit
- og selv tak for sidst
Ulla

Anonym sagde ...

Hvor heldigt. Jeg har været på Hesselet flere gange. Det er et SUPER spisested. Og meget perfekt betjening og lækkert sted og DYRT, men herligt.