26. april 2008

Var hun smuk?

Ja hvad mener I?

Tænk jer, at jeg kunne få så yndig en datter. Jo jeg snøftede i kirken og er stolt som en pave.

Til trods for en hektisk start på dagen - frisøren brændte os af - en anden blev ved et utroligt tilfælde fundet, men det tog tid, så vi havde alt i alt 13 minutter til at komme i tøjet, lægge makeup og gøre os klar, inden vi skulle køre for at nå i kirke. Lin nåede det - jeg gjorde ikke, så jeg måtte hjem efter kirke og tage resten på, inden turen gik til Madum Sø og en vidunderlig dag i solskin med fantastiske omgivelser

17. april 2008

Konfirmationsklar!

Så er vi klar!!!

  • gaven - check!
  • bordplanen - check!
  • tøjet - check
  • lokalerne - snart check
  • humøret - double check!!

I morgen går det løs. Dagen starter allerede kl. 7.00 hos frisøren - og nej - det er ikke mine krøller, der skal sættes.

Jeg glæder mig til at se hende i kirken og til en dejlig fest i hytten.

Nu mangler vi bare vejret. Både DR1, DMI og TV2 taler om sol og tørvejr i Nordjylland hele dagen idag og i morgen, så jeg sidder og undrer mig over regnen, som siler ned udenfor.

14. april 2008

Lidt på markedspladsen

Jeg har oprettet en blog med en lille markedsplads, hvor diverse (mest bøger, garn og fibre, men også lidt andet) vil komme til salg hen ad vejen.

Så snart en vare er blevet solgt, vil den blive fjernet fra siden.

Håber I har lyst at kigge over på http://hedehus-markedsplads.blogspot.com

4. april 2008

Blo(g)kade

Der sker så mange rare ting omkring mig, men jeg kan ikke finde gejsten eller glæden frem til at skrive. Jeg sidder dagligt og tænker på, at NU skal jeg også igang - og NU skal jeg også have lagt alle de billeder op, jeg har taget fornylig - men sker der noget - nej ikke en skid.... Det må da kaldes BLO(G)KADE - eller hvad

Jeg kan orientere om:
  1. Jeg har været på et fantastisk maskinstrikkursus
  2. Jeg føler mig bagud i forhold til konfirmationen (selvom alt næsten er klart)
  3. Jeg har opdaget at der er utrolig meget acrylgarn i Oslo
  4. Jeg har fået lavet krone til endnu en tand
  5. Jeg fik derfor trigeminus anfald igen
  6. Jeg har drukket kaffe på museum med to dejlige kvinder
  7. - og vi kiggede på maske-mekanik bagefter - herligt
  8. Jeg har fået en dejlig veninde hjem fra Kina igen
  9. - og jeg har haft en hel dag sammen med hende
  10. Jeg har oplevet en lykkelig datter, der har brugt en hel weekend på Science Camp - og glæder sig til næste gang
  11. Jeg har opdaget at DESIGN FORUM i Norge har nogle fantastiske tøjdesigns - hvorfor kan man ikke købe det herhjemme ?
  12. Jeg kender en tøs, der snart skal til DM (og her er det DanmarksMesterskab og ikke DanseMus, forkortelsen dækker)
  13. Jeg har spist stegt ål
  14. Jeg er blevet fotograferet af en professionel fotograf
  15. Jeg har opdaget en fantastisk kunstner - Helgi Joensen
  16. Jeg har forældre, der kører buggy-ræs
  17. Jeg savner Hanne
  18. Jeg har har en veninde, der sender sin søn på shopping for min skyld - og nu er kurven igen fuld af fiberrige lækkerier til sommerdresset. Det må siges at være god opdragelse :-)
  19. Jeg har prøvet ansigtszoneterapi - sikke en oplevelse
  20. Jeg mangler stadig at lave lidt færdig på min model til Koldinghus

Ja, når man sådan remser op, er der jo nok - så beskrivelserne kommer lige pludselig - og er I heldige - så endda med billeddokumentation