1. juni 2008

Livet går stærkt - meget stærkt...

og bloggen er en af de ting, der står sidst.

Men der er sket meget - rigtig meget - og det vil der også i den næste tid.

En kort update (i uprioriteret rækkefølge)

  • Jeg er blevet moster igen - en dejlig dreng besluttede sig (endelig) for at komme til verden - stor (3930/53), mørkhåret og sulten. Alle - ikke mindst storesøstrene - var stolte - selvom der kom en lille kommentar om ligheden med en bulldog !!! Han så meget alvorlig ud, den lille.
  • Hanne S havde fødselsdag igår - og det lykkedes mig ikke at gratulere direkte - så her HANNE - HJERTELIG TILLYKKE DU DEJLIGE VENINDE.
  • Lin fik sølv til DM i street formation dans i pinsen- en pragtfuld oplevelse at se, selvom vi var ved at smelte væk i Brøndby hallen - og stolte forældre
  • Netmaskerne udstiller på Koldinghus med temaet "Empire inspirationer" og jeg har en model med. Det var med bæven og uro i maven, at jeg mødte op for at se den, men jeg er godt tilfreds - og både forældre og svigerforældre roser den, så er alt jo godt :-)
  • Jeg har været i Glostrup til forundersøgelse på Trigeminuscenter, Glostrup hospital. Jeg er nu skrevet op til behandling (Glycerol injektion) - og det glæder jeg mig til. Forhåbentlig er jeg blandt de 60 %, det virker på. Så nu venter jeg blot på strejkens ophør. Det har også været et langt forår - jeg er temmelig slidt grundet smerterne
  • Jeg er chauffør på en rejse til Berlin på onsdag - Lin har af mine forældre fået en tur til Berlin med sin mormor i konfirmationsgave. Og jeg fik lov at komme med :-) God gave....
  • Jobmæssigt har jeg meget meget travlt - og bruger en del tid i Oslo - men det er spændende og sjovt - og jeg nyder, at der er brug for mig.
  • Strik har jeg ikke beskæftiget mig med det sidste stykke tid - en potentiel seneskedehindebetændelse i højre hånd driller - og jeg er meget påpasselig, for jeg gider ikke døje hele sommeren. Så når der strikkes, er det kun i uld og elastiske materialer, som skåner håndleddet mest muligt - med andre ord - jeg når nok ikke sommerbluser i år :-).
  • Sommerferien driller, så vi får i år kun 2 uger sammen - lidt trist - men det går nok - Lin og jeg holder den første uge hjemme på matriklen, så vi trods alt er sammen med Kim, når han får fri.
  • Strikkeligt: dejlig strikkedag herhjemme med skønne veninder (Anette, Jette, Jette, Eva). Tur til Ry og ikke mindst Uldfestivallen i Saltum. Denne gjorde dog ikke indtryk i år, men det var vist, fordi jeg ikke var "in the mood" - det var hyggeligere med strik hjemme hos Jette i Vrå bagefter.
  • Bogindkøb det sidste lange stykke tid - none - dvs en enkelt japansk er på vej - men kommer ikke lige med det første
  • Garnindkøb det sidste lange stykke tid - none - ahhh lige lidt viskose med 70% rabat på uldfestivallen - tænkt som medløbegarn til en bomuld, som jeg har på lageret.
  • Fiberideer: der tegnes skæve modeller lige nu - har lyst at lege med forskellige geometriske aspekter i trøjer/bluser - det er nok matematikeren, der titter frem.
  • og meget meget mere - men hånden kan ikke klare mere skriveri idag.

God solskinssøndag