Hvor heldig kan man være?

Tænk sig at have en veninde som Hanne, der altid har kaffe på kanden og kirsebær i skålen, hvis man skulle komme forbi. Og at have en veninde som Kathe, der velvilligt står på spring med hjælp til alt muligt - hun drikker godt nok ikke kaffe, men kanden er altid klar alligevel.

I tirsdags havde jeg en dejlig dag, dog startende med 4 computernedbrud (arbejdspc), så mit arbejde tog væsentlig længere end planlagt, men turen gik hen på eftermiddagen ned til Hanne. Som sædvanlig skulle vi lige en tur forbi de gode steder I & I - Ingers og Isager. Og det blev jo til et par indkøb igen - underligt nok. Hos Ingers var jeg denne gang så heldig, at det var Else Schjellerup selv, der ekspederede, så vi fik os en snak om dunlin og hendes modeller. Jeg strikker som en gal på hendes nye Iris, men fik også købt et par supplerende nøgler i petrol og æblegrøn (nærmest) til supplering af alle de rester jeg har i Dunlin - og så står den på stribede toppe på strikkemaskinen - tror jeg.

Hos Isager ville jeg kigge på Charlston og Stribetoppen, som jeg har set på hjemmesiden - og føj hvor blev jeg skuffet. De er flotte på billedet, men vinder ikke ved nærkontakt. Jeg vil ikke kunne (selv med vold og dampstrygejern) få mønsteret i Charlston til at ligge jævnt - det trak også grimt skævt i den opstrikkede model i butikken. Men handles det skulle der, så jeg købte 200 g mørk aubergine bomuld (farve 55) til supplering af den petroleumsblå (farve 18), jeg fik af Hanne for et stykke tid siden. De skal til sammen blive til Riller af Annette Danielsen og Marianne Isager. En fræk men flot farvekombination i mine øjne.

Hos Hanne gik strikketøjet derudaf som sædvanlig - Hanne fik købt ind til Uldklokke af Åse Lund Jensen - og hun trippede lidt for at komme igang - men vandt dog ikke bundterne op med det samme. Jeg tror mest, det var fordi hun ikke havde en pind 3 ledig :-)

Hjemturen gik forbi Kathe - hun bor så dejlig tæt på motorvejen, at det aldrig kan blive en omvej og derfor nærmest er en regel, at der kigges forbi, hver gang turen går sydover. Kathe var igang med at farve tøj for mig - og jeg var forfærdelig spændt - men fik det ikke at se, da det stadig var i maskinen. Dog kunne jeg se en masse mørk blå væske blive slynget rundt. Jeg var spændt som et lille barn og igår kom så en mail med et billede. Det kræver nok en strygning og at det bliver rigtig tørt - men hold da op, hvor ser det godt ud, og langt langt bedre end originalen, som var i naturhør farvet - og slet ikke min farve.

Kvaliteten er lækker: viskose, bomuld og hør, så det skulle jo ikke smides ud, før farvning var prøvet.

Er jeg ikke bare heldig???