15. juli 2007

Lyt ALDRIG til anmeldere...
det gjorde jeg, da jeg sad og så TV onsdag aften, og der fra snigpremiere for de kendte og de rige på Harry Potter og Fønixordenen. Der blev fortalt, at det var en mørk og dyster film, en rigtig teenage gyser.
Så det var med lidt forbehold, jeg satte mig i biografen igår med ½ kg gulerødder i pose, en stor flaske vand og sokkestrikketøjet.

Men dette forbehold blev fuldt gjort til skamme. En vidunderlig film, der både indeholder elementer af de typiske teenage problemer, romantik, reaktioner ved at blive afvist og sorg, når man mister en kær. Derudover var den jo hammer spændende.

Jeg fortrød lidt, at jeg havde læst op på bogen lige inden filmen, for det gjorde, at jeg faktisk ind i mellem sad og tænkte over, hvorledes de mon ville filmatisere den og den del. Og de havde da også været nødt til at flytte noget om i handlingen og skrive detaljer om, for at få 925 sider ned på 138 minutter.

Jeg plejer dog altid at se film og læse bog som om det var to forskellige værker, og sådan vil jeg også erindre denne film.

fra mig får den:
Eneste ulempe ved filmen var at den var så god, at min sok blev str 44 istedet for 40, så jeg måtte trævle op igen, da jeg kom hjem :-)




1 kommentar:

Mette G. sagde ...

Jeg er HELT enig med dig. Vi er næsten lige kommet hjem efter at have se HP og den er fantastisk.

Hilsen
Mette