3. april 2007

Gucci 7 år
så måtte vi sige farvel. Hvor kan man altså blive glad for sådan en lille eksistens, også selvom man er blevet bidt til blods adskillige gange. Men nu er der ingen pip og kalden fra køkkenet og her er utrolig stille.

Gucci havde fået en fedtcyste, som her til sidst begyndte at give alvorlige problemer. Den begyndte også at trykke på indvoldene og det var synd. Men glad var han, lige til det sidste - kontaktsøgende og ville gerne hygge sig i gyngen med sin kæreste - frk. Klokken - en lille stålklokke, som har fulgt den fra den var "undulatling"

Nu er Gucci begravet i haven under en spirende syren i en fin lille æske, med sin sovegynge, frk. Klokken og lidt af yndlings-slikket, under et væld af violer, forglemmigej og følfod. Fint og yndigt.

Så nu sidder vi med boller og cacao og mindes.

Og i aften ringer vi nok til avleren og stiller os i kø til et af forsommerens kuld.

2 kommentarer:

Vivian sagde ...

Ja, "kræerne" forstår at komme ind på livet af os - og er det ikke en flot alder at opnå for sådan en 'tjas' i øvrigt?
Mange påske(travle) hilsner fra Vivian

Marianne sagde ...

ØV - jeg føler med Jer!:-(
Og jeg sidder her og kommer helt til at savne mine undulater, som måtte sælges da mine kræfter slap op. Sådanne nogle fjerbolde har nemlig en hel masse personlighed!
Godt I har bestemt at få en ny. Livet er nu ikke det samme uden kæledyr!
Stort trøsteknus fra Marianne - med kun én kat!:-(