Hjælpen kan altid findes i Vrå...

når man har brug for den. Jeg har lovet at skrive en række tips og tricks omkring design af strik til min spindegruppe og som sædvanlig er jeg ikke foran tidsplanen. Workshoppen starter i morgen og varer det meste af april. Så er det godt at have en god sparringspartner i Jette, som altid er klar til at diskutere ens ideer. - Tak Jette.

Efter endt dont og Jettes gode kommentarer til mit arbejde, tog vi en tur ud i solskinnet og besøgte Bindestuen i Saltum. En dejlig butik med flotte forhold til at vise varerne frem. Der var både garn, pileflet, tøj og andet guf, og ikke mindst håndarbejdsbøger - og tænk jer, det lykkedes mig at få fat i Solveig Hisdals "Digt i Masker" - den har jeg ønsket mig i årevis, men den er udsolgt fra forlaget, så jeg synes jeg gjorde et kup af de større.

Jeg holder meget af hendes design og lidt utraditionelle farvesammensætninger, så jeg kunne slet ikke klare tanken om, at den ikke skulle med hjem på hylden.

I Bindestuen fik vi lidt mere at vide om Uldfestivallen til maj. Det bliver et flot stort arrangement med undervisning af både Noe og Falkenberg og flere. Jeg glæder mig til at der kommer flere informationer, for så skal jeg være der som et søm og melde mig på.

Det bliver Danmarks største uldfestival (og også den eneste, men det lyder jo ikke så flot).

Vi sluttede af i Saltum Husflid, hvor der var udstilling af vinterens arbejde. Det syn taler vi ikke nærmere om, så fornærmer vi ingen, men en sjov kasket drejet i træ var der dog at se på - det var vist også alt.

Glemte helt at fortælle ......
tænk jer - jeg var ude idag uden ansigtsmaske, og det gik næsten godt - dvs jeg fik ikke et anfald, men det gjorde dog lidt ondt og halsen strammer endnu.

Men hvor var det dog fedt at kunne mærke luften på hovedet og i ansigtet. Jeg var temmelig bange og nervøs for, om jeg nu fik anfald igen. Men hurraaah - det gjorde jeg ikke.

Så jeg begynder at tro på, akutorturen hjælper. Ikke kun i kort tid, men nu også flere timer dagligt uden smerter.

Jeg var ellers ved at affinde mig med, at jeg skulle leve med disse smerter altid. Men nu begynder jeg at tro på, at det kan være muligt med længere smertefri perioder.

"Det' nu intj så ring' " som min gamle morfar ville have sagt.

Hov, hvor blev marts af??

sidder her og undrer mig - det gik godt nok stærkt med at komme over denne måned og nu er det første kvartal ved at være overstået.

Hvad bedre end at fejre det kommende kvartal med en gang heavy shopping?? - Endelig tog vi os sammen og købte idag et Olympus kamera med en temmelig tyk manual til. Det kan en hel masse, men vigtigst af alt - flotte flotte billeder, og så er det meget hurtigt (godt for mine til tider rystende hænder) og så kan det tage billeder ned på 10 m vand - hvad jeg så lige skal bruge det til - men rart, at man jo så også kan stå i styrtende regnvejr og fotografere uden at være bekymret for det.

Det skal prøves godt af de næste dage, for jeg vil gerne lære det at kende inden jeg skal til at anvende det i større stil sydpå.

Og en af de store benefits bliver at kunne tage gode billeder her til bloggen. og tænk jer, nu bliver nærbilleder en reel mulighed.

Nu er jeg ellers ikke den der springer ud i nye køb, når man nu har noget, der virker!, men jeg måtte indrømme at mit digitalkamera fra 1996 efterhånden er blevet for besværligt (lagringsmedie disketter - hvilket stortset ingen computere kan anvende mere) og det resulterede jo i, at det aldrig blev brugt.

Nu nærmer påsken sig med stor hast, og jeg har haft fornøjelsen at lege påskehare for mine kolleger. Afdelingschefen bad mig skaffe påskeæg til alle, og det var en fornøjelse at kunne få lov at købe for 10.000 kr chokolade - hvor tit får man lige det? Så jeg sprang ud i det og investerede i 65 af den midterste størrelse hos Firmagaver Deluxe og det må jeg sige. De har en hurtig og god service og så kan man selv bestemme, hvornår man ønsker varerne leveret - dog aldrig mandag, for de vil ikke risikere dårlig/uhensigtsmæssig opbevaring hos fragtmanden hen over weekenden.

Men glade blev kollegerne da for at få et stort æg fyldt med lækre belgiske luxus chokolader. (og jeg fik et ekstra med hjem til Lin som tak for hjælpen - dejligt).

Ved I hvad - det mest imponerende er nok, at jeg ikke har åbnet det endnu - gad vide hvor længe jeg holder?.

Årets 1. dag i sommertid
blev en meget træt dag - for alle kvindelige dele af familien. Lin har haft overnattende gæster hele weekenden og har holdt teenage party for 7 veninder i aftes. Det var en hårdere oplevelse end hun lige havde forventet, tror jeg.

Hun var rystet (lige som jeg) over nogen af pigernes extreme mangel på opdragelse... Eksempelvis at smide rundt med bordpynt og mad under middagen chokerede hende. Og jeg blev f...... også meget sur. Lin var jo mest rystet over, at nu var de på vej til at blive voksne i hendes øjne - og så opførte de sig som børnehavebørn - man endda ville blive flove over.

Heldigvis fik vi hurtigt skik på sagerne - det er utroligt, som det kan lægge en dæmper på sagen, at mor lige pludselig står i døren og forundret spørger "Hvad er det dog I laver??" Det lykkedes mig at virke undrende og ikke sur, men de to tøser havde meget svært ved, at jeg afkrævede dem en forklaring på, hvad de lavede og de fik ikke lov at slippe uden om, før de havde sagt, hvad de havde gjort og skulle forklare hvorfor. De var meget meget flove - og jeg følte en vis sejr, da jeg ikke skreg op.

Men overraskelsernes tid var ikke slut endnu. Pludselig ringede det på døren, og uden for stod 2 piger fra klassen - som IKKE var inviteret (med god grund: Mobning). De ville bare lige forbi og sige "hej". De blev endda sat af uden for døren af den enes forældre - Det er simpelthen uacceptabelt - helt uacceptabelt. - Jeg ville da ALDRIG sætte min datter af ved en fest, hvor jeg vidste hun ikke var inviteret.

Åhhhhh, hvor kan andre mennesker dog irritere mig ind i mellem - Er jeg alt for sart eller sippet?? Ærligt svar ønskes.

Heldigvis er skindebensbetændelsen på retur, og jeg kan i længere perioder af dagen have benene nedad nu, så det har faktisk været rart, for jeg har kunnet kigge forbi Forårsmessen 2007 i Aalborghallen. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gør det (jo fordi jeg får fribilletter), for jeg synes oftest det er en enestående samling af JUNK og totalt overflødigt materielle goder, som ingen i virkeligheden har brug for.

Ihvertfald går jeg altid hjem via nærmeste papirindsamlingscontainer og smider det halve kg brochurer UD, man er blevet prakket på i sin vej rundt.

Dog har jeg beholdt en enkelt. Rejsebrochure til de shetlandske øer - det må da give en tur til uldgarnernes mekka en dag - mon ikke - tænk sig en sejltur fra Hanstholm, hvor der strikkes hele vejen og så bliver man sat af - 1 hel uge på øerne (færgen går nemlig ikke hjem før ugen efter) - Føj hvor kan man sikkert få brugt mange penge. Gad vide hvad man skal betale for overlæs??

Så gjorde jeg det igen.....
forelskede mig noget så håbløst i en Else Schjellerup model. Onsdag formiddag skrev Elisabeth om Slå om, jeg var så uforsigtig at klikke på linket til Lund+Lund og frem kom følgende smukke billede:

Det var nu alligevel for meget for mig - det kunne jeg slet ikke stå for, så ind på Messenger, fange Hanne - og høre, om ikke hun ville med på lidt shopping hos Inger i Volden, når vi nu alligevel skulle hygge os sammen denne eftermiddag.

Og Hanne - ja hun er nu altid med på at lokke mig i fordærv - med garnkøb altså

Afsted det gik og trods kulde og blæst, ja så kom vi frem (utroligt som temperaturen kan skifte - jeg kørte fra 12 grader, vindstille og sol og 5 kvarter og 120 km senere stod den på bidende kold blæst, overskyet og kun 5 grader.

Farvevalget blev - sikkert ikke overraskende. Hvor stor lysten end er til at prøve noget andet, så vender fornuften altid tilbage når man ser sig selv i spejlet i butikken med farverne op mod ansigtet.

I et forsøg på at være standhaftig havde jeg besluttet, at jeg ikke ville starte før jeg havde strikket Ylva færdig - jeg manglede kun en trediedel på forstykket. Men skæbnen ville, at jeg ikke havde husket formiddagens bilskifte - så strikketøjet lå altså i Kims bil i Aalborg. Tak Hanne, fordi jeg måtte låne en strikkepind, så jeg ikke kom til at sidde med hænderne i skødet.

Og hvad kan jeg så lære af det: Tag aldrig nogensinde i byen uden at have flere strikketøjer med dig. Dette var faktisk 1. gang jeg ikke også havde et par sokker og et tørklæde med i tasken - og se hvordan det gik - hehe.

Nu med teenager...
At tænke sig - det er 13 år siden - hvor er tiden dog elastisk. Jeg synes det er enormt længe siden jeg var gymnasielærer - knap 11 år siden, men det er ikke ret længe siden, jeg sad med en "lille" (4120 g) sorthåret, langhåret, sortøjet pige i mine arme og tænkte på, at hun var en tro kopi af babybillederne af mig selv.

Nu har jeg en slank lyshåret charmerende skønhed, der både er intellektuelt og kropsligt intelligent - og hun er MIN - ihvertfald 5 år endnu ;-).

Jeg har hørt meget om det forfærdelige i at blive teenageforælder - hvor hårdt det er, at være vidne og stå model til denne løsrivelsesproces. Man skal finde sig i humørsvingninger, fæl tale, smækkende døre,... Klassekammeraternes forældre beklager sig. Jeg undrer mig. Her virker de gode argumenter og indbyrdes samtale stadig godt - her tages stadig hensyn til hinanden - her smækkes ikke med dørene, selvom humøret svinger. Man siger blot fra starten - "jeg er ked/sur/trist" og så ved vi alle, hvad vi har at gøre med.

• Er det fordi jeg har et enebarn??,


• eller kan jeg selv tage lidt af æren med en god opdragelse?,


• eller er jeg blot usædvanlig heldig?

Ja det er jo lige før man laver en gættekonkurrence.Min smertebehandling lader til at bære frugt nu. Jeg har flere og flere perioder uden smerter i trigeminus. Det er lige før, jeg overvejer at melde mig i ind i landsforeningen, ikke for mig selv, men for at bringe mine erfaringer videre, hvis andre kan have glæde af dem. Jeg er så fantastisk heldig at have en god mand, der konstant holder sig opdateret med viden og forskning på området omkring sygdommen, så jeg bruger ikke selv energi på den.

Den sidste tid har været hård, afmagten står og hamrer på døren. Min kæreste ven - Hanne - står i livets sværeste situation. Tænk at få at vide at helbredelse ikke er mulig. Kære Hanne - du er fantastisk, og du giver ikke op. Hvor er jeg heldig at få lov at kende dig. Jeg vil give dig al den styrke og hjælp jeg formår. Jeg er lige her, bare sms.

En uventet gave
Jeg blev meget overrasket, da jeg i sidste uge fik en email fra Marianne om at jeg havde vundet en konkurrence om at beskrive sit favorit-sokkegarn. Og jeg havde endda ikke deltaget for at vinde, men blot fordi jeg gerne ville fortælle en god garnleverandør, hvad det var jeg holdt mest af.

Idag kom posten så med gaven - og jeg blev bare overrasket. Det var et strikkekit fra Artesano med et "spiraltørklæde" kaldet Wave og selvfølgelig med garn. Se bare her

1000 tak Marianne.

Jeg har fået en rigtig glad datter hjem i aften. Generalprøven på modeshowet i morgen gik ud over al forventning og hun fik ros. Problemet er nu blot, at alle billetter er udsolgt og af brandhensyn er der ikke plads til flere, så jeg må nøjes med at drømme mig til, hvordan hun ser i ud i morgen aften.