25. marts 2007

Årets 1. dag i sommertid
blev en meget træt dag - for alle kvindelige dele af familien. Lin har haft overnattende gæster hele weekenden og har holdt teenage party for 7 veninder i aftes. Det var en hårdere oplevelse end hun lige havde forventet, tror jeg.

Hun var rystet (lige som jeg) over nogen af pigernes extreme mangel på opdragelse... Eksempelvis at smide rundt med bordpynt og mad under middagen chokerede hende. Og jeg blev f...... også meget sur. Lin var jo mest rystet over, at nu var de på vej til at blive voksne i hendes øjne - og så opførte de sig som børnehavebørn - man endda ville blive flove over.

Heldigvis fik vi hurtigt skik på sagerne - det er utroligt, som det kan lægge en dæmper på sagen, at mor lige pludselig står i døren og forundret spørger "Hvad er det dog I laver??" Det lykkedes mig at virke undrende og ikke sur, men de to tøser havde meget svært ved, at jeg afkrævede dem en forklaring på, hvad de lavede og de fik ikke lov at slippe uden om, før de havde sagt, hvad de havde gjort og skulle forklare hvorfor. De var meget meget flove - og jeg følte en vis sejr, da jeg ikke skreg op.

Men overraskelsernes tid var ikke slut endnu. Pludselig ringede det på døren, og uden for stod 2 piger fra klassen - som IKKE var inviteret (med god grund: Mobning). De ville bare lige forbi og sige "hej". De blev endda sat af uden for døren af den enes forældre - Det er simpelthen uacceptabelt - helt uacceptabelt. - Jeg ville da ALDRIG sætte min datter af ved en fest, hvor jeg vidste hun ikke var inviteret.

Åhhhhh, hvor kan andre mennesker dog irritere mig ind i mellem - Er jeg alt for sart eller sippet?? Ærligt svar ønskes.

Heldigvis er skindebensbetændelsen på retur, og jeg kan i længere perioder af dagen have benene nedad nu, så det har faktisk været rart, for jeg har kunnet kigge forbi Forårsmessen 2007 i Aalborghallen. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gør det (jo fordi jeg får fribilletter), for jeg synes oftest det er en enestående samling af JUNK og totalt overflødigt materielle goder, som ingen i virkeligheden har brug for.

Ihvertfald går jeg altid hjem via nærmeste papirindsamlingscontainer og smider det halve kg brochurer UD, man er blevet prakket på i sin vej rundt.

Dog har jeg beholdt en enkelt. Rejsebrochure til de shetlandske øer - det må da give en tur til uldgarnernes mekka en dag - mon ikke - tænk sig en sejltur fra Hanstholm, hvor der strikkes hele vejen og så bliver man sat af - 1 hel uge på øerne (færgen går nemlig ikke hjem før ugen efter) - Føj hvor kan man sikkert få brugt mange penge. Gad vide hvad man skal betale for overlæs??

2 kommentarer:

Svit sagde ...

Hej Dorthe
Det var da nogle spændende unge mennesker - men godt tacklet. Jeg har meeget svært ved ikke at "opdrage" på andre folks børn, og det bliver ikke nemmere, fordi de bliver ældre. Nogle forældre er faktisk bange for deres teenage - eller næsten teenagebørn - og gør alt for at undgå surhed. Det går bare ikke her hos mig. De kan blive lige så tøsesure, som de vil, men de skal følge reglerne. Jeg vil ikke være gæst i mit eget hjem for at tækkes uregerlige unger.
Det vil nok også være en god ide at tage emnet op i klassen - på forældremøder. Der skal man altså heller ikke være bange for at træde nogle over tæerne. Der sidder som regel en god del forældre, der trænger til moralsk opbakning til at sætte grænser for de unge - sådan en slags "Når andre kan - så kan jeg vel også"!
Men jeg synes, du har gjort det eneste rigtige.

Lone sagde ...

Hej Dorthe,

Du er absolut ikke sart eller sippet. Jeg er målløs over de unge piger - hvordan mon det skal gå, når de kommer ud i livet? Og forældrene, hvor er de? Det virker ofte som om, de ikke rigtigt orker børnene/de unge mennesker. Man kan da ikke sætte en pige af uden for en fest, hun ikke er inviteret til. Men måske forældrene troede, hun var inviteret? Problemet med at tage sådanne problemer op på et forældremøde er, at de "problematiske" forældre aldrig er der. Min søn er 14, og jeg har heldigvis ikke oplevet noget, der ligner din datters fest. Drenge forsøger tilsyneladende at synliggøre sig på en anden måde. Jeg kan dog fra min søn høre, at pigerne ligger i konstant "fight" og egentlig er meget nedrige. Åh nej, tænker jeg - er det virkeligt dét, der blev resultatet af vores mødres kampe? En flok over-selvbevidste og opmærksomhedskrævende "damemennesker" uden hæmninger og respekt for andre. Det blev vist et langt indlæg - men dit indlæg giver anledning til mange tanker.
Mange hilsner
Lone, Silkeborg