Spinderier
Endelig nogle billeder af sidste weekends spinderier. Det var vidunderligt at spinde igen og herligt at sidde med de forskellige fibre.

Denne gang blev det ren navajo tvinding - dels for at få farverne til at stå bedre frem og dels af dovenskab, da jeg ikke orkede at fordele garnet på flere spoler :-)

Første billede er Birthes håndfarvede silk-hankies. Dvs silkekokoner udspændt over en ramme og derefter håndfarvet. De er super tynde og består af een lang silketråd. Forbehandlingen af fibrene er det største arbejde. Man trækker og hiver i forskellige retninger, indtil man har et langt bånd, der præcis har den tykkelse, der skal til i det færdige garn (lige som pladegarrn nærmest) Derefter er det kun at give den noget snoning på rokken.

Jeg har ikke været specielt god til at lave dette forgarn (pladegarn) helt jævnt, så garnet er lidt rustikt i det, men utrolig smukt og blankt.

Dernæst fik en stak håndfarvede merino/silke fibre, jeg engang havde fået af Kathe sammen med en af hendes hjemmelavede supported spindles - en håndten, der kører i en glas-skål.

Jeg har dog ikke spundet på tenen - det kræver mere øvelse, end jeg har fået og jeg var ikke parat til at spilde disse smukke fibre derpå. Garnet er utrolig blødt og lækkert. Der er ca 120 m i tretrådet udgave, så det er vist til kantning af et eller andet ensfarvet strik - eller noget andet sjov. Lige nu er det placeret i kælekurven.


Sidst har vi her Karins smukke håndfarvede fibre (erhvervet på uldfestivallen midt i måneden) - (halvt alpaca og halvt silke), som også er blevet konverteret til en tretrådet garn. et er blevet så fantastisk smukt og det lykkedes mig at få Karins bandarole på igen, så man kan se indholdet. Der blev 427 m på 200 g, dvs en 6/3 garn og jeg vil nok strikke den på en pind 4 - men jeg ved endnu ikke til hvad. Så kælekurven har fået lidt mere at spise.