hvad vil det ikke ende med?
Jeg har vist efterhånden et stort billedmæssigt efterslæb, og jeg har fået taget mig sammen til at tage lidt fotos på det sidste.
Honey blev strikket på 4 dage - parallelt med ZigZag - begge er ganske fine strikketøjer til dage hvor det gør alt for ondt - og dem er der bare alt for mange af igen.
Ryggen på Honey er meget meget smuk og faconen giver en illusion af en talje. Jo selvfølgelig har jeg hvepsetalje - den sidder bare lidt længer
Midten er dekoreret af SlåOm af Schjellerup. Flot design - lækker at strikke. Jeg har regnet den lidt om, således den går ned over mine bildæk, barmen ikke falder ovenud og mormor-armene kan være i ærmegabene.
Jeg strikker helt sikkert ærmer
til den til vinterbrug, for det vil være flot - og måske syer jeg i med tandtråd, så jeg hurtigt kan tage ærmerne af igen til sommer - hihi
Nu bliver der vist heller ikke mere skriveri for i aften. Jeg må hen og strikke lidt enten på Livstykket eller på Noes Smock Ribtrøje.
3 kommentarer:
Uha som du får noget for hånden. Jeg håber, at du snart kan få noget hjælp mod smerterne.
Hilsen
Mette - hvis talje sidder samme sted som din ;-)
Lækre kreationer alle sammen. Hvor er Honey ? sådan en hvepsetalje kunne jeg også godt bruge ;-)
Tror du ikke snart, du skal have sendt Mågens videre til værdigt trængende?
Hvor er Honey blevet lækker !! Må vist eje den bog og noget af det garn :o) Kh Susanne
Send en kommentar