14. november 2007

Lyspunkter søges

Jeg synes altså bare, her er for mørkt lige nu - både i overført og i bogstavelig forstand.

Bogstaveligt giver det problemer, fordi når jeg kommer hjem fra arbejde, er det for mørkt til at sy Gloria sammen, og så må jeg ty til sokkestrik i stedet - men pyt, det er jo alligevel tid til at bruge de strikkede sokker.

I overført forstand fordi det hele skal være så svært. At en veninde, der kæmper for blot at få en tålelig livskvalitet, bare ikke kan få tilstrækkelig opbakning fra sundhedsvæsenet kan gøre mig aldeles rasende. Det er simpelthen bare for dårligt, og så kan det godt være, at afdelingerne siger, at de gør deres bedste. MEN SÅ ER DET BEDSTE BARE IKKE GODT NOK!!! Jeg er parat til selv at betale den overtidsløn der skal til, så de i dette tilfælde kan få fingrene UD. Fandeme....

Der er også mørkt for de stakkels familier i min nærhed, som nu skal til at finde en ny tilværelse ovenpå tabet af en af deres kære. Uha, jeg kan slet ikke forestille mig, hvor slemt dette må være. Men jeg kan føle, hvor magtesløs jeg selv er overfor det, for hjælpe kan man ikke, blot være tilstede hvis der skulle blive behov.

Men et lille lyspunkt i mørket: Ny Alliance fik ikke rollen som tungen på vægtskålen. Det er jeg glad for, for dette parti er bare alt for umodent til at gøre noget som helst fornuftigt endnu. De kan jo ikke engang finde en fælles sag... Bedre held næste gang, så håber jeg, at partiet har en egentlig politik og kan være et reelt alternativ til de øvrige midterpartier. - OG måske kan presse liste O derud, hvor de hører hjemme, for der er de ihvertfald ikke lige nu.

Hmmm, nu må jeg vist hen og lave et lyspunkt mere: Stor kop varm solbærsaft til mig store snothvalp, der ellers forventer at tilbringe dagen under dynen, med strikketøj og lydbog i umiddelbar nærhed.

2 kommentarer:

Mette H. sagde ...

Jeg sender dig lige lidt lys og en håndfuld solstråler. Hvis bare jeg kunne.

Ute sagde ...

Kære Dorthe.

For de mennesker i din omgangskreds, der har så meget hårdt at gå igennem er du et lyspunkt. At have en ven som dig er ikke kun et lyspunkt med en hel lysekrone.

Varme og lyse tanker fra Ute