2. juli 2007

Endelig - trekantstrøjen færdig
Den har jeg godt nok kæmpet med længe. Først troede jeg, at jeg kunne strikke efter opskriften, som sælgeren sagde (jeg købte opskriften uden garn for 150 kr, så jeg havde håbet på lidt kvalitet deri). Men det lykkedes ikke, så jeg måtte nøjes med at strikke efter ideen og så efter min egen geometriske sans.


Dernæst drillede Kaunien. De 4 bundter jeg havde fået, havde vidt forskellig tykkelse, og da jeg (tilfældigvis) var startet på de to tynde (der strikkes med dobbelt garn), så var der pludselig problemer med tykkelsen. Efter at have strikket de to forstykker ialt 5 gange (for at få det til at passe præcis med at have nok af den tynde udgave), så kom turen til kanten. Den lykkedes i 4. omgang
Ja så var der kun ærmerne tilbage. Efter 3 forgæves forsøg gav jeg op og strikkede et stykke metervare på maskinen. Valkning foregik i vaskemaskinen - selve kroppen skulle kun have 1 gang for at krybe fra str 48-50 til 42-44 (som det ses, er den for lille til mig, men modtageren er også lige et par numre mindre, så det skal nok komme til at passe), mens metervaren skulle have 3 gange voldsom vask, før det havde samme tætte kvalitet.
Men enden på det hele blev godt. Farverne på billedet er næsten naturtro - også det grå hår, desværre.
Jeg vil gerne rose Lisette (www.garnbutik.dk) for den flotte service, jeg fik, da jeg påtalte den ujævne kvalitet. Jeg var ikke den eneste, og jeg fik fuld kompensation. Hun er nu god at handle med - kan stærkt anbefales

1 kommentar:

Monika sagde ...

I wish I could read your blog. This jacket looks wonderful!