6. november 2007

Elevatorhumør...

Hvor er det dog svært at dele sol og vind lige - også for ens humør.

Til morgen fik jeg besked om, at min kusine Tine var død efter flere års intens fight mod brystkræften. Hun efterlader sig 3 børn og en mand, som nu skal kæmpe sig videre. Livet er urimeligt hårdt for dem.

Og det sætter tankerne igang, for Tine er yngre end mig.

Samtidig jubler jeg jo indvendig over, at min søster er gravid og er trist over Ullas død

Hvor er det altså svært at finde ud af, hvad der er rigtigt at føle....


Iøvrigt vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har kommenteret på min Ravelry-forvirring. Nu føler jeg mig ikke længere alene med mine følelser og samtidig har jeg da også indset at det kan være et sjovt sted at få nye venner.


Argumentet om, at alt er samlet eet sted holder ikke, for jeg opfatter nu også internettet som eet sted - ihvertfald når man er ekvilibrist med en søgemaskine (godt man har været på et bibliotek en gang - søgeredskaberne hænger stadig i rygraden)

2 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Hvis argumentet nu holder for mig, så er det vel i orden? Jeg kan stadig godt lide at Ravelry er ét sted, men kan sagtens acceptere at andre ikke har det sådan.

Jeg håber, at du får en roligere tid nu, hvor humøret kan komme lidt i balance. Det må være svært at tackle det hele på en gang.

Kh Karen S

hanneb sagde ...

Webknus til dig, i denne mærkelige tid.