27. februar 2007

Voodoo dukke i mikroovnen
er nok den bedste beskrivelse af dagens oplevelser. I dag stod endnu en omgang akupunktur for døren og AV for s.... Det var lige så slemt som sidst, men denne gang var jeg forberedt - dog ikke den han stak ind i kanten af næsen - jeg var næsten sikker på at kunne mærke spidsen i nakken.

Reaktionen derefter var hård som sidst men 6 timer senere - og med 2 timers dødlignende søvn på bagen - vågnede jeg og følte mig helt forvirret - jeg havde næsten ikke ondt - en hel ny euforisk fornemmelse.

Aftenen er så brugt i svømmeland med 25 minutter i en IR-sauna. Infrarød sauna - en sjov fornemmelse - lokalet er slet ikke varmt, måske 25 grader, men stille og roligt får du det bare varmere og varmere og sidder stille og sveder - det var en rigtig god fornemmelse specielt i ansigtet - det forbedrede velværet endnu mere

Så nu vil jeg bare ikke i seng - men være oppe hele natten, for jeg vil bare nyde, at det lige nu er så dejligt.

Strikning - ja da - 8 pinde på en sok!!! - så ikke det der ligner, men til gengæld et længere studie af spændende bøger, som er et musthave på min boghylde. De handler alle om farvestrik - enten efter Bohus, Fairisle eller Norsk tradition - og så skal det prøves i hjemmespundet og hjemmefarvet garn - så jeg må hellere komme igang - synes I ikke.

Livet er nu bare dejligt idag :-)

Ingen kommentarer: