28. februar 2007

Underlig dag
intet er blevet som forventet...

Dagen startede med 8 pinde på min toe-up sock inden receptionisten på hospitalets ergo-fysioterapi sagde "Åh ja forresten - din behandler er fraværende idag grundet smitsom hudsygdom", det glemte jeg da helt at ringe til dig om. Nå...... tak for det, siger man - det gør da ikke noget.... (mens man skumler inden i over den tid, der kunne være brugt til noget andet).

Fuld fart afsted på job, for så kunne jeg lige nå at forberede mig ekstra godt til dagens møder og så sende et par mails først. Logge på, for at se, at møderne er aflyst, da kollegerne havde prioriteret anderledes ... (Når det er et formiddagsmøde, så vidste de også dette igår). Skumle, skumle, skumle.

Så ringer telefonen. Lin græder. Hun er syg - høj feber, mavepine og kvalme - så jeg pakker, henter hende og vender hjem for at arbejde hjemmefra resten af dagen med PC'en stående i reolen, mens jeg sidder på hendes seng og nusser hhv hoved og fødder på hende, så hun kan slappe af og hvile.

Det kunne jo så være en indikation af, at det blev februars værste dag - men nej....


Kl 12 kom posten med 3 pakker og masser af breve. Det bedste var pakken fra Ulla, der har været mellemmand i min anskaffelse af min nye Golding ten. Er den ikke bare smuk. Det er en forholdsvis tung sag til spinding af tykkere garner.

Og den spinder som en drøm - høj hastighed og flot flot ligevægt. Alle pengene værd - vel at mærke, når man får den privat tilsendt.

I pakken var også 2 stk DVD'ere, som jeg har glædet mig meget til. Et par virkelig spændende film for en spindegal/farvegal som mig - jeg er sikker på at de slår mine favorit Segal film.

Det er Deb Menz - guruen inden for farvelære og farveblanding af fibre. Nu har jeg de fleste af hendes bøger og også hendes videoer - er jeg ikke heldig? Vil du lære noget om farveteori, er hendes bog ColorWorks et must. Der findes ikke flottere og bedre guide ud i farvesammensætning og virkning, efter min mening.

Men nu er der dømt momsregnskab - og efterfølgende FIIIIIIILLLLMMMMM - hvis jeg kan holde mig vågen. Mine forældre tager sygepasningen i morgen (selvom man snart er 13, er man alligevel lille, når man er syg), så jeg kan få afholdt alle de møder, som blev aflyst idag.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Dorthe.
Jeg håber, du rigtig snart må få det bedre!!!!!
Hvor tung er din nye, meget meget smukke ten egentlig? Jeg har også kig på disse - jeg synes, de ser fantastisk flotte ud. Desværre kan jeg jo ikke få Ulla til at købe een for mig - jeg må lære at blive noget hurtigere i vendingen. Men jeg er lidt i tvivl om, hvilken str. jeg skal bestille...

Knus Karin

strikkeforsker sagde ...

Godt du kan lide den :-)glæder mig til at se garn spundet på den og se dig.