25. januar 2007

Nerverne uden på tøjet
Uha, hvor er jeg nervøs - sommerfuglene - eller nærmere kakelakkerne drøner rundt i maven på mig. Og det er slet ikke mig, der skal være nervøs, men Kim, der er til eksamen lige nu. Pyhhhhh, tager lige en kop kaffe til.

Hurtigt her kommer gårsdagens positivliste:
  1. Hjælpe Kim med fintuning af eksamenspræsentationen
  2. Hente glemte skolebøger til Lin (står hun i gæld til mig nu - måske??? :-) - nej hun kom med en stor pose Blue Jeans som tak)
  3. Strikke videre på Energized
  4. Startede på et par Debbie New: Better Mouse Trap Socks i TYKT garn - skal være futter - men regnede forkert (midt i håndboldkampen - så det er en ommer - til gengæld har jeg så garn nok) De fik størrelse af andefødder :-)
  5. Bage muffins til Lin og Kim - en hjemmekomponeret ikke afprøvet opskrift - sådan lidt efter princippet "lidt af det og lidt af det - og - nej dejen er for fast - et æg mere ....." - de smagte godt men smuldrer helt vildt - kan vist kun spises med ske
  6. Kæle for silke fra BC - ikke særlig blødt - men sikke farver - nu skal jeg bare finde den af dem, der passer bedst til Himalaya vesten
  7. Tale med min dejlige søster om alt og intet og vask af cowboy bukser. Hun skal op og forsvare sin phD i næste uge - og jeg kan ikke være med - HULK - er i Oslo i embeds medfør.

Huhhhh - nu har han været i gang i 8 minutter - og der er kun 37 tilbage :-). Må hellere finde gaven frem og skrive kortet.

Ingen kommentarer: