13. januar 2007

Udsigt til gode dage
og igår var nu heller ikke værst.... En hård uge blev godt afsluttet jobmæssigt med en fantastisk opbakning fra min chef - så kan man nu klare mange slag :-).

Hjemme var det en nydelse blot at vide, at der lå en hel weekend foran mig, så kunne end ikke smerterne tage humøret fra mig.

specielt ikke, når turen idag går til Ry til butiksstrikin i Garngalleriet hos Birthe P. Igår sad jeg også og opregnede hvor mange af mine spindevenner fra mit danske online spindelaug, jeg allerede havde mødt - og det var faktisk 10 personer allerede i år (vi er kun 31). Nu må jeg så tage mig sammen til at møde resten hurtigt. Det er dog noget en udfordring, da der både er deltagere fra det sydslesvigske og fra New York. Men det giver da anledning til nogle interessante ture - hvis pengene tillader :-)

Jeg var i sidste uge til stiftende generalforsamling i en ny national spindeforening som får det sigende navn Spindeforeningen også hos Birthe P, privat. Jeg havde fornøjelsen af at være ordstyrer. En sjov rolle. Spindeforeningens hjemmeside vil snart kunne tage mod tilmeldinger, så er du spindeinteresseret, så meld dig ind. Det er kun 150 kr om året :-)

Tid til opregning af hvad jeg faktisk nåede igår:
  1. spinde på min dejlige Bosworth medium ten - lækkert merino/silkeuld - jeg har fået i gave fra Bente Borgstrøm. Det går legende let nu - herligt
  2. strikke i Energized singles (se Kathryn Alexanders metoder) af ovenstående. Et tørklæde - der er lavet til at skulle trække skævt grundet garnets oversnoede karakter. Det er bare sjovt, og hvor lægger maskerne sig flot. Det skal jeg have taget billeder af.
  3. Finde garn til Jette G (godt jeg huskede det - ellers var hun nok blevet skuffet idag)
  4. Lede efter ideer til hæklede vanter til Lin - af hendes eget håndspundne jumbogarn - nu ikke så let - jeg må nok lave dem efter hovedet - eller hænderne :-)
  5. Begynde at lave en undervisningsplan til et online kursus i design og beregning af egne modeller efter egne mål
  6. Modtage laserbehandling i ansigtet fra Anders. Av, men det virker tror jeg på

Nu må jeg stoppe Ry kalder.

Ingen kommentarer: