17. januar 2007

En sten fra mine skuldre
og en mere afslappet Dorthe... Det var en rigtig dum dag igår, så jeg arbejder hjemmefra idag (lige nu er der frokostpause og jeg sidder og hygger mig med rullepølse og te). Jeg har haft en lang og god samtale med min chef - det rare menneske. Der var fuld forståelse for min situation og jeg har fået lov at arbejde hjemmefra så tit som jeg føler behov derfor. - Er jeg ikke bare heldig. Så er tilværelsen langt mere overskuelig og det føles ikke så slemt at skulle vente på bedre vejr.

Natten var lang - jeg sov stortset ikke, men denne gang stod jeg så op og hyggede mig istedet. Noget jeg ellers aldrig gør, da jeg tror på at kroppen trods alt hviler, når jeg ligger stille.

Så allerede nu er min positivliste dejlig:
  1. Hæklet alt garnet op på Lins kasket (mangler en halv spolefuld i at blive færdig - men det tager jo ikke lang tid for hende at spinde dette). Jeg måtte trævle kasketten halvt op, da den blev for lille
  2. Strikket et godt stykke på forstykket af Sparreholm
  3. Lavet index til alt mit strikkegrej (dvs. oversigt over pinde, typer, etc) - 8 sider til udskrift på A5 eller A6 format til at sætte i mine små mapper, hvor pindene er. - Jeg har jo lige købt 16 nye Addi Turbo sager, så der er efter hånden behov.
  4. Læst halvdelen af Kims speciale - spændende
  5. Skrevet mail til Jette i Indien - helt fantastisk pige, der virkelig har taget sit liv i egn hænder og er taget derover for at få en ayurvedisk behandling over 3 uger for at komme sig oven på canceren og de efterfølgende operationer/behandlinger. STÆRKT GÅET Jette
  6. Forbereder mig til dejligt besøg af Nette i aften

Nå jeg skriver nok senere igen :-)

1 kommentar:

Anette sagde ...

Kære Dorthe.
Først i aften har jeg fundet din blog/dagbog. Tak for at du vil dele dine tanker med andre. Især omkring din sygdom som vi andre ikke ved en disse om. Netop du har sikkert et behov for at læsse af et sted. Sikker, sjov og altid oplagt; sådan ser vi dig, men ingen ser Dorthe når hun ikke er 100% klar. Pas godt på dig selv og skriv endelig videre. Krammer Anette