24. september 2007
er udsigten herfra 5. etage over Oslofjorden idag - men meget smukke grå farver. Tåge gør nu noget ved farveoplevelsen - nogle farver bliver meget stærkere og andre dæmpes ned. Gad vide om der er en fysisk forklaring på dette fænomen? (sikkert noget med lys, reflektion og vanddråber). Ja godt gættet - nu er hun i Norge igen. Jeg havde ellers lige vænnet mig til kun at arbejde i DK - men så var der lige.....
Nå, det er nu meget koseligt at møde mine norske kolleger og få diskuteret nogle af de ting, der ikke lige er plads til på telefon- og videokonferencerne.
Men strikketøjet er der sørme farver på. Sokker i de kraftigste turkise, lime, blå, grønne farver - bestillinger fra min niece Freja - familiens nyeste teenager.
Og da der jo endnu er 3 måneder til jul, må hun hellere få dem med det samme.
Ellers tælles der stille og roligt ned til en strikkeweekend (webstrikfestivallen). Jeg har travlt med at sortere i lageret og finde frem til en bytte/salgskurv. Jeg skal jo have plads til noget nyt - og flere af mine håndspundne garner skal sælges denne gang.
Sokke- og øvrige strikkebilleder må komme i et senere afsnit
15. september 2007
Hanne har nu mulighed for at have den fineste hanekam - Beckham gå hjem og læg dig. Hvad mener I? Han kan slet ikke hamle op - han har ikke engang en ordentlig baggrund på billedet, som Hanne.
Til strik-in i Birthes butik Garngalleriet hygges der jo meget, og Hanne er en af de få, der har fast plads (yndlingsplads) - nemlig altid ved Noro-garnet. Denne gang har hun sat sig ved alle mine favoritfarver.

Uha det kan være et dyrt sted at sidde.
anderledes kan man vist ikke betegne det. Sammen med Jette tilbragte jeg en dejlig torsdag aften på Vrå bibliotek, hvor Marianne Isager holdt foredrag. Foredraget var både en rejse gennem hendes strikkeliv, afsluttende med en præsentation af de 12 modeller, som bliver grundstammen i hendes nye Japan-bog - der udkommer medio november.
Og jeg kan godt fortælle, at jeg står der på udgivelsesdagen. Ikke fordi jeg tror jeg kunne finde på at lave nogen af modellerne direkte - men fordi der er så mange gode ideer - og der blev lovet små historier iblandt også. Det vil jeg virkelig glæde mig til
Efterfølgende var der evalueringskaffe med flødeboller hos Jette. Det blev til en lang snak om, hvorfor vi to var de yngste til arrangementet - altså jeg mener, godt nok er vi da unge (første halvdel af 40'erne) men de fleste deltagere kunne være mødre til os eller ældre... Er der da ingen unge eller yngre strikkere?? - nej de befinder sig nok mest i cyberspace og får deres inspiration der.
Desværre har jeg ingen billeder fra arrangementet - der var simpelthen ikke mulighed for at komme til at tage nogen.
Marianne gav under foredraget en del tips til at lege med inspiration og billeder, så hun skal jeg igang med at klippe skabeloner ud - og så ud og finde sjove billeder og farvesammensætninger at lege med.
Hvad sker der ud i blogverdenen?2. september 2007
September er af en eller anden uforklarlig grund altid en statusmåned for mig. Ikke fordi jeg bliver trist, men der er altid behov for lige at tænke over den tid som er gået og den som kommer.
September er en måned, hvor lyset stadig er her, men mørkets sæson også melder sig i form af falmede farver og mørke pløjemarker.
September er måneden, hvor man endelig erkender, at det altså ER rigtigt at sommerferien er overstået.
September måned er måneden, hvor jeg stadig har lyst at strikke små lette sommerbluser, men ved, at det er tid til uld igen.
September er studiestart på mange læreranstalter og sjovt nok der, hvor jeg så også får lyst at kaste mig over en ny vinkel på livet eller faget.
September er også der, hvor det er tid at hente dagslys lamperne frem, så forebyggelsen mod vinterens tungsind kan startes.
Velkommen, september.
30. august 2007
ja, hvad er det egentlig jeg føler lige nu.
Tirsdagens lyntur rundt i Københavns gader bød på besøg hos Uldstedet, Strikkeboden, Bette Design, Sommerfuglen og Politikens boghandel. Og der var INTET - overhovedet intet - der fristede.
- Ingen nye garnkvaliteter, jeg ikke allerede har - eller har prøvet
- Ingen af modellerne var lige det jeg havde savnet
- Ingen nye sjove knapper eller andet lukketøj
- Ingen spændende strikkebøger, som ikke allerede er på hylden
Det var egentlig glædeligt, for så har jeg jo et rigt lager og burde føle mig glad. Men lidt skuffet var jeg nu alligevel, så jeg panik-købte 2 sæt dominopinde i ibenholt - dem havde jeg ikke i forvejen (dvs jeg har dem kun i birk, rosentræ, teak og ben - hehe - men ingen ibenholt)
Så når næste uge skal bruges på et 3 dages ophold i staden igen (kursus denne gang), så vil jeg da ikke bruge min tid på at suse rundt i forretningerne og kigge, men sidde stille og strikke istedet.
Derimod er skuffelsen meget stor på det helbredsmæssige område. Anfaldene har angrebet mig igen, lige nu, hvor jeg synes det var ved at gå bedre. Hmmm livet skal ikke være let - og med lidt lyst livssyn og gode mennesker omkring mig - så klarer man jo alt.
Fik jeg nævnt, at weekenden skal bruges sammen med 3 skønne Quinder - kun strik, snak og hygge er tilladt. Heldig - IKK'?
18. august 2007
12. august 2007
magen til aktivitet på matriklen har der da ikke været i flere år. Vi har alle tre fræset rundt for at få ting og sager klaret inden
Hvor jeg dog også glæder mig til at sidde og få benene op.
Lige nu er det tid til lidt blog-surfing først, så kaffe og strik, søvn og så er vi klar til en arbejdsuge med masser af aftenaktiviteter - og næste weekend går turen til Fussingø Slot til udstilling med bl.a. Netmaskerne.
Billederne må vente lidt endnu - de stod ikke på dagens opgaveliste, hehe
11. august 2007
denne gang er det efter en dejlig ferie - 3 uger i skønne Sæby - 3 uger uden planer, uden skemaer og bare med fritid. Så der er blevet læst, strikket, strikket, læst, lyttet P1, snakket, gået ture,.... Pragtfuldt - sådan skal en ferie bare være.
Billeder kommer snart, men status på strikkefronten har været
- Mermaid - færdig
- Iris - færdig
- Riller uden ærmer - færdig
- Strikkeprøver til kommende model - på plads
- Sokker - mangler halv fod
- Plisse - 10 cm strikket på ryg
- Serafia - alle dele samlet - og der kæmpes med meget lange omgange nu
På bogfronten har jeg fået slugt lidt også (og har haft god fornøjelse af mit lynlæsningskursus):
- Dan Brown: Morderisk bedrag, underholdende, spændende, men lidt for amerikansk katastrofefilmsagtig afslutning
- Dan Brown: Tankados Kode, spændende, men drøn irriterende, når man selv er faguddannet inden for området - for hvor var der dog utroligt mange fejl og brølere i beskrivelsen af kryptologien. Konklusion - læs aldrig en spændingsroman inden for dit eget faglige felt - så bliver du bare fanget af de små fejl.
- Ken Follett: Nålens øje. Fantastisk som første gang jeg læste den. (den er også udkommet for mange år siden under navnet Stormøen og filmatiseret med Donald Sutherland i hovedrollen)
- Stieg Larson: Pigen der legede med ilden - HUHA hvor var den god - og hvorfor er 3. bind ikke udgivet på dansk endnu - nu har jeg jo gået og kigget på den svenske udgave - men orker ikke. Den mand skrev bare fantastisk - hvor er det synd for os alle sammen, at han kun nåede at skrive 3 bøger
- Daniel Silva: Vatikanets mand. Flot, flot og velskrevet spænding - glæder mig til at læse mere af ham
- Daniel Silva: Ildens søn - samme
- Jo Nesbø: Rødhals - fantastisk spændingsroman over et lidt sprængfyldt emne (nordmænd, der deltog i 2. verdenskrig på Hitlers side, og de sidste dages hellige, trukket op i en nutidig krimi)
- Åsa Larsson: Solstorm - hun skriver nu godt - glæder mig til at læse mere - har endnu en ulæst på hylden
- H.E. Sørensen: Riber Ulf. Helt fantastisk og underholdende fortælling om en dansk dreng, senere ridder i 1100-tallet.
- Wilbur Smith: Den 11. plage - endnu en roman over ægypteren Taita - er nået halvvejs - han er nu altid en succes
Så den ferie var da ikke uproduktiv - synes I???
20. juli 2007
er den følelse, jeg altid har, når jobbet er gjort og ferien står for døren. Lidt mere energi vil blive påskønnet. Men der er jo så meget der skal klares inden, og nogen gange er det lige før jeg slet ikke gider, vil hellere bare gå i seng.
Er jeg alene om den følelse?
Indimellem tror jeg, for når jeg taler med andre, så virker de altid så energiske, når en ferie nærmer sig: Nu skal de både det ene og det andet, og så skal de til udlandet og så skal de i aktivitetscenter, og så..... Hold da op, hvor får de lysten og energien fra? Jeg er lige nu tilfreds, hvis blot jeg kommer op og får min kaffe - mere vil jeg ikke love.
Men jeg glæder mig til 3 uger uden planer, uden krav og uden forventninger, og så skal jeg slet ingen ting - ud over at strikke altså :-).
Måske kommer jeg endda forbi bloggen? Naaaaaahhh, det er jo at stille mig selv en forventning, så jeg lover ikke noget.
Men der skal strikkes på Mermaid, Plisse, Riller, Serafia, Iris, Smock,... og ja jeg kan blive ved - OG jeg forventer IKKE at noget af det bliver færdigt, HA!
18. juli 2007
17. juli 2007
16. juli 2007
er hvad der står i strikningens tegn her hos mig i øjeblikket.
Fornylig foretog Kathe og jeg et fællesindkøb af Addi Lace hos Bendixgarn. For mit vedkommende mest for blot at prøve dem - jeg havde ikke de store forventninger til dem.
Men dette er grundigt gjort til skamme. Hvis Addi Turbo er glatte, så er Addi Lace SUPER glatte. Ikke nok med det - de har en fantastisk spids som gør det utrolig let at fange garnet - og dermed for mig ekstra let for mine håndled at strikke i hør og bomuld.
Så I kan jo nok gætte at jeg har fuld gang i sommertoppene.
De sidste to besøg hos Hanne har jo begge resulteret i indkøb - sjovt nok, hvorfor mon??
Else Schjellerup's nye model Iris - en sommertop med nedfaldsmasker i skødet og ribstrik resten af vejen er godt igang i en petroleumsfarve - den nye farve i Dunlin, som hun har fået hjem til i år:
Farven er lidt mørkere en på billedet, men lyset i haven var skarpt her til aften.
Jeg er utrolig glad for Dunlin som garn - det består af 51% hør og 49% bomuld - er utrolig let at have med at gøre (maskinvask gør det bare smukkere) og bliver dejligt blødt efter vask. Men det kan godt virke lidt stift at strikke med, da det ikke er elastisk.
Modellen skal jeg også nok blive rigtig glad for. Jeg har som sædvanlig valgt at strikke den lidt længere (jeg vil jo helst have rullepølsen under navlen i fred for andres nysgerrige blikke. Jeg forventer, at den bliver færdig i løbet af næste uge, så jeg kan få godt gang i den på ferien.
Sidst købte jeg ind til Riller uden ærmer, se et tidligere indlæg. Det bliver også strikket p
Gad vide om der nogensinde kommer en model, som jeg blot strikker præcis, som mønsteret angiver - eller om jeg altid vil lave dem om?
Men ihvertfald to sommermodeller som snart bliver færdige og som giver plads til en hel masse mere, for jeg har valgt at benytte Jette Andersens nye strikkeregel:
15. juli 2007
Men dette forbehold blev fuldt gjort til skamme. En vidunderlig film, der både indeholder elementer af de typiske teenage problemer, romantik, reaktioner ved at blive afvist og sorg, når man mister en kær. Derudover var den jo hammer spændende.
Jeg fortrød lidt, at jeg havde læst op på bogen lige inden filmen, for det gjorde, at jeg faktisk ind i mellem sad og tænkte over, hvorledes de mon ville filmatisere den og den del. Og de havde da også været nødt til at flytte noget om i handlingen og skrive detaljer om, for at få 925 sider ned på 138 minutter.
Jeg plejer dog altid at se film og læse bog som om det var to forskellige værker, og sådan vil jeg også erindre denne film.
13. juli 2007
Men så er der jo strikkebøgerne at tage fat på. Årets bog må siges at være The Best of Vogue Knitting. Ikke en eneste opskrift, men en guldgrube af artikler, expert tips, designer portrætter fra de seneste 25 års Vogue Knitting. Det bliver simpelthen favoritbogen i lang lang tid - tror jeg.12. juli 2007
Hjemturen gik forbi Kathe - hun bor så dejlig tæt på motorvejen, at det aldrig kan blive en omvej og derfor nærmest er en regel, at der kigges forbi, hver gang turen går sydover. Kathe var igang med at farve tøj for mig - og jeg var forfærdelig spændt - men fik det ikke at se, da det stadig var i maskinen. Dog kunne jeg se en masse mørk blå væske blive slynget rundt. Jeg var spændt som et lille barn og igår kom så en mail med et billede. Det kræver nok en strygning og at det bliver rigtig tørt - men hold da op, hvor ser det godt ud, og langt langt bedre end originalen, som var i naturhør farvet - og slet ikke min farve.2. juli 2007
Jeg har lovet billeder mange gange, men har ikke haft det store held, hvilket primært skyldtes en syg computer, som forhindrede mig i at resize billederne og at uploade dem til bloggen. Det er nu
Første portræt er af en top, der er inspireret af Bente Geils Livstykke. Den kvikke betragter vil kunne se, at siderne (den vandrette rib) trækker langt mere sammen end på originalen og at taljeringen sidder langt højere. Dette skyldes en anden måde at lave rib vandret på.
Garnet er håndfarvet af Kathe Lewis - den er langt mere neonblå/lilla end billedet viser (solen var stærk den dag), og jeg lyser gevaldigt op, når jeg kommer i den :-)
Inspireret af Hanne V gik jeg også igang med Ribbluse med Smock af
Men mønsteret - er det ikke flot?
9. juni til WWKIPDay på havnen i Ry måtte jeg jo forbi Birthe P i Garngalleriet, uden tvivl en af landets mest inspirerende og bedste strikkebutikker - specielt fordi den ikke har det samme som alle de andre :-)
Jeg købte Colinette Giotto til en sommerbluse, som nu kun mangler en hæklet kant i hals og ærmer, samt endehæftning. Det var en hurtig sag - og igen en top-down model efter eget hoved/egen krop. Jeg elsker at lave den slags modeller, da det er så let at prøve dem undervejs og foretage korrektioner uden at skulle trævle en hel masse op.
Sidste billede er fra min variation af Mermaid. Den blev primært strikket under Le Mans - pragtfuldt med ligeud-strikketøj til sådan en TV marathon. Farverne på billedet er misvisende. Der er tale om en limegul/grøn kile med dyb mørklilla bund og lavendel
Det var så billederne fra denne gang.
Lige nu får Iris (nyt Schjellerup design i Dunlin) en hel del pinde sammen med Plissé og så lige endnu et par sokker til ventetiderne hos alle behandlerne.
I overmorgen står det på festival (vist desværre i regnvejr) men det er jo Den lille Fede (nu ikke nogen hentydninger til min krop, vel???), så det skal nok blive godt. I år bliver min gode veninde 40 på festivallen og Kim 47, så der bliver sikkert Big Party på Lux-Campen i år

